Real Madrids historie

Fakta

Fulde navn: Real Madrid Club de Fútbol

Kælenavn/øgenavn: Los Blancos, Los Merengues, Los Vikingos.

Grundlagt: 6. marts 1902

Stadion: Estadio Santiago Bernabéu

Kapacitet: 81.044

Den spanske hovedstadsklub, Real Madrid C.F, har gennem talrige årtier været en reel magtfaktor på den europæiske fodboldscene. Siden klubbens fødsel i starten af 1900-tallet, har Los Blancos konsekvent domineret i såvel et nationalt som i et internationalt perspektiv. Den bedste manifestation af dette ses ud fra den realitet, at klubben er blevet kåret af FIFA som ‘Den bedste klub i det 20. århundrede’, mens madrilenerne også er de mest vindende i den fornemste europæiske klubturnering, Champions League, med sine 14 titler.

Der er således nok at tage fat i om den legendariske spanske mastodont. I nedenstående gennemgås en nogenlunde kronologisk præsentation af Real Madrid C.F. og dens historie.

Fodbolden kommer til den spanske hovedstad (1902-1910)

En forårsdag i starten af det 20. århundrede i 1902, tog en fodboldinteresseret spanier ved navn Julian Palacios initiativ til en klubstiftelse i den spanske hovedstad. Palacios havde fået idéen efter den drastiske udvikling i fodbolden i England, hvorfor han derfor ville indføre og proklamere sportsgrenen på de spanske breddegrader. Palacios blev herigennem frontfigur i stiftelsen af fodbolden i Madrid, men Padrós-brødrene grundlagde klubben formelt som Madrid Football Club den 6. marts 1902.

Interessen for fodbolden steg hurtigt og førte senere til, at Madrid-klubben blev initiativtager til en hyldest-turnering til ære for den spanske kong Alfonso XIII. Initiativet fik navnet ‘Copa de Espana’. Her vandt madrilenerne fire ud af de første seks sæsoner under ledelse af en engelsk fodboldinteresseret ved navn Arthur Johnson.

I 1905 arrangeredes den første internationale kamp for Madrid-klubben, hvor man duellerede på eget græs mod de franske mestre fra Gallia Sport fra Paris. Senere i 1909 dannedes ‘Federación Española de Fútbol’ som en konstitueret forsamling i en tid præget af diskussion og krise, der skulle fortsætte i 1910’erne.

Trods krisetid støbes en vaskeægte Madrid-legende (1911-1920)

Krisetiden og splittelsen fortsatte i det 20. århundredes andet årti, hvor nogle støttede ‘Federación Española de Fútbol’, mens andre støttede en nyoprettet organisation, ‘Unión de Clubes’. Grundet splittelsen greb kong Alfonso XIII ind, og stadfæstede ‘Federación Española de Fútbol’ som den eneste organisation for spansk fodbold – hvilket atter satte spansk fodbold på rette kurs.

Trods krisetider og desillusion mødte fansene trofast op til Madrid-klubbens kampe. Den stigende fanskare medførte nødvendigheden i at skifte hjemmebane fra Villa y Cortes til O’Donnell-stadionet med en kapacitet på 5.000.

Med stigende indtægter tog professionaliseringen i den spanske hovedstadsklub i disse år sin spæde start. Efter en andenplads i sæsonen 1915/1916 blev hele viften af direktører erstattet og præsident, Adolfo Melendez, blev erstattet af Pedro Parages. Ændringerne på de ledende poster bar frugt, og sæsonen efter endte Madrid-klubben igen øverst på sejrsskamlen som mestre.

Hvis man vendte sig væk fra det rent organisatoriske i spansk fodbold, kunne man på fodboldbanen se en spanier udfolde sig. Hans navn var Santiago Bernabéu. Den spanske angriber blev hurtigt en lederskikkelse og senere hen en legende, der skulle få Madrid-klubbens stadion opkaldt efter sig.

I år 1920 tildeles Madrid-klubben titlen ‘Real’ af Kong Alfonso, hvilket betyder ‘kongelig’. Fra 1920 blev klubnavnet nu formelt det velkendte ‘Real Madrid’.

Spansk og madrilensk fodboldfeber sætter fankulturen i rivende udvikling (1921-1930)

Real Madrid oplevede i 1920’erne positiv udvikling på flere områder i og omkring klubben. Denne progression i status førte blandt andet til to stadionændringer i denne periode, da Madrid-klubben først skiftede til ‘Velódromo de Ciudad Lineal’ og dernæst til det nyopførte ‘Chamartín’, der kunne husere hele 15.000 tilskuere.

Fodboldkulturen i både Madrid og Spanien udvikler sig kraftigt, hvilket blandt andet skete i kølvandet på Spaniens fodboldherrers sølvmedalje til OL i 1920.

Fodboldfeberen ledte til, at ‘Campeonato de Liga’ oprettedes i 1928. Her begyndte nutidens velkendte system med op- og nedrykning at tage form, mens også klubber fra hele landet blev inkluderet i den nye liga. Den første kamp for Los Blancos i den nyoprettede ‘Campeonato de Liga’, blev vundet med 5-0 over Europa de Barcelona, hvilket blev en af de første versioner af det velkendte rivaliserings-opgør, ‘El Clasico’.

I denne periode hentede madrilenerne en mand, der skulle vise sig at blive vigtig for hovedstadsklubbens fremtid. Madrid-klubben tilknyttede nemlig Spaniens bedste målmand på det tidspunkt, Ricardo Zamora, da man betalte Español 150.000 pesetas (900 euro).

Los Blancos fejrer mesterskab som ubesejret, mens borgerkrigen sætter klubben på en ufrivillig pause (1931-1940)

Los Blancos havde i 1930’erne intet mindre end verdens bedste forsvarstrio, der blev udgjort af førnævnte Ricardo Zamora, som havde Ciriaco og Quincoces foran sig. En velkendt kliché i fodboldverdenen siger, at: ‘Angribere vinder fodboldkampe, mens forsvarsspillere vinder mesterskaber’. Derfor førte det stabile forsvarsspil også til fire titler på fire år for madrilenerne. Heriblandt var et enestående højdepunkt, at Real Madrid i sæsonen 1931/-32 blev mestre uden at tabe en kamp.

Førnævnte Zamora er den dag i dag en vaskeægte legende i Madrid-klubben, hvoraf hans legendestatus især blev etableret i pokalsejren i 1936, da han efter sigende lavede ‘den umulige redning’, der var med til at give Real sejren mod et catalansk Barcelona-hold.

Succesen for såvel de hvidklædte Madrid-spillere som resten af Spanien, skulle dog få en ufrivillig pause, da ‘Den Spanske Borgerkrig’ brød ud i 1936. Borgerkrigen medførte, at flere spillere enten afsluttede deres fodboldkarriere eller levede i eksil udenlands.

Santiago Bernabéus ageren lægger grundstenene til Real Madrids status som mastodont i europæisk fodbold (1941-1950)

I kølvandet på borgerkrigens afslutning i foråret 1939, samledes klubben, mens dens udfordringer blev håndteret på fornem vis af Santiago Bernabéu, der fra den 15. december 1943 skulle lede klubben som præsident i flere årtier til 1978. I denne årrække dannedes fundamentet til Real Madrids senere anerkendelse som ‘det tyvende århundredes bedste klub’.

Præsident Santiago Bernabéu havde en vision om, at Madrid-klubben skulle være på forkant med europæisk fodbold. Derfor renoveres og udbedres ‘Chamartín’-stadionet i midten af 1940’erne, hvoraf ‘Nuevo Chamartín’-stadionet indvies den 14. december 1947.

Kombinationen mellem den store fanskare og det nye stadion gjorde, at Real Madrid og spillertruppen tog initiativ til et informativt nyhedsbrev til fansene, der blev udgivet for første gang i 1950. Efterfølgende fik Madrid-spillerne tilnavnet ‘The Merengues’, der var opkaldt efter den franske dessert, hvilket har årsagssammenhæng med deres hvide spilledragter.

Grundstenen til den nutidige rivalisering mod Barcelona, blev i særdeleshed dannet i pokalsemifinalen i 1943, hvor Los Blancos over to opgør vandt med hele 11-1. De indbyrdes opgør går under navnet, ‘El Clasico’.

Klublegender fører den spanske hovedstadsklub til fem sejre i Europa-cuppen i træk (1951-1960)

Den altoverskyggende overskrift på 1950’erne er, at Madrid-klubben vinder Europa Cuppen fem gange i træk. Klubben blev udråbt til ‘kongernes konge’ i europæisk fodbold, hvilket i 1960 blev kronet med en sejr som verdensmester i første udgave af Intercontinental Cup. I La Liga-sæsonen 1954/-55 blev Real Madrid rekordholder, da man som mester hentede hele 46 point, hvoraf denne rekord blev startskuddet til de efterfølgende titler.

I begyndelsen af 1950’erne grundlægges UEFA og Europa Cuppen som forløberen til Champions League, der blev etableret af den franske journalist Gabriel Hanot fra den franske avis L‘Equipe. Tanken var at parre mestrene fra de europæiske lande med hinanden i storslåede opgør.

Madrid-klubben vandt den første version af Europa Cuppen i 1956, der skulle vise sig at blive den første af fem på en perlerække. Frontfiguren for det vindende Madrid-hold, var

klublegenden, Alfredo Di Stéfano, der til stadighed er én af klubbens største spillere gennem tiden. Di Stéfano modtog blandt andet to Ballon d’Ors i 1957 og 1959. Ikke at glemme var dog ungarske Ferenc Puskas, der dels blev kaldt ‘Cañoncito pum’ for sin skudstyrke og dels i dag lægger navn til prisen for årets bedste mål.

I Europa Cup-sejren i 1960, blev den tidligere Madrid-spiller og daværende træner, Miguel Muñoz, den første til at vinde Europa Cuppen både som spiller (tre gange) og træner.

Godt 12 år efter indsættelsen af præsident Santiago Bernabéu, opnåede han den 4. januar 1955 den store hæder, at ‘Chamartín’-banen blev omdøbt og opkaldt efter netop Santiago Bernabéu selv.

‘Ye-ye’-holdet sikrer Madrid-klubben sin sjette Europa Cup, mens Di Stefano spiller sin sidste kamp for madrilenerne (1961-1970)

Los Blancos præsterede overlegent i den hjemlige liga, hvor holdet på et årti vandt hele 8 La Liga-mesterskaber, hvoraf man i 1962 vandt ‘The Double’ efter pokalsejr på 2-1 over Sevilla. Samtidig blev madrilenernes sjette Europa Cup-titel sikret, da ‘ye-ye’-holdet vandt 2-1 over Partizán i finalen. Holdets tilnavn ‘ye-ye’ har rod i et fotografi af fire Madrid-spillere efter Cup-sejren, hvor man efterlignede den engelske sanggruppe, The Beatles, hvoraf referencen ‘ye-ye’ skal findes i sangen ‘She Loves You’.

Den stadigt siddende præsident, Santiago Bernabéu, tilknyttede i 1962 højrekanten, Amancio Amaro, der i de følgende år skulle blive en strålende og kampafgørende spiller for Los Blancos. Samtidig åbnede Bernabéu i 1963 et sportscenter og et ungdomsakademi for klubben under navnet, ‘Ciudad Deportiva’, der blev et storslået sportsområde.

Efter et årtis tro tjeneste og 308 mål senere, spillede Alfredo Di Stéfano den 27. maj 1964 sin sidste officielle kamp for Los Blancos. Tre år senere blev han hyldet på Santiago Bernabéu-stadion for sine bedrifter i den hvide trøje. Di Stéfano skulle senere i 1980’erne modtage Super Ballon d’Or-prisen for den bedste spiller i de foregående 30 år, mens han også i år 2000 modtog titlen som ærespræsident i Real Madrid.

Klubpræsident Bernabéu går bort og hyldes, da Madrid-klubben stormer videre med succes (1971-1980)

I sommeren 1978 befandt Madrid-klubben sig i dyb sorg. Klubbens mangeårige ikon og præsident, Santiago Bernabéu, døde den 2. juni 1978. Til ære for den storslåede præsident, blev der den 31. august 1979 oprettet en europæisk turnering opkaldt efter den afdøde Real Madrid-legende. I den første udgave deltog fire af datidens største hold: Real Madrid, Ajax, Bayern München og Milan.

Bernabéus afløser til præsidentembedet blev Luis de Carlos, der i de næste syv år sad på præsidentposten og formidlede klubbens værdier til stor anerkendelse verden over.

På trænerposten fratrådte træneren til det føromtalte ‘ye-ye’-hold, Miguel Muñoz, stillingen som Madrid-træner i 1973/-74-sæsonen efter fjorten år i klubben. Hans afløser blev Luis Molowny, der hurtigt viste sit værd, da han i pokalfinalen i 1974 stod bag en 4-0-sejr over ‘Azulgranas’ (Barcelona).

I efteråret 1976 hentede Molowny og Real Madrid en forstærkning i form af Juan Gómez ‘Juanito’, der med sine tydelige kvaliteter fik legendestatus i hovedstadsklubben. Real Madrids nummer 7, mistede dog på tragisk vis livet den 2. april 1992 i en trafikulykke. ‘Juanito’ hyldes dog den dag i dag af fansene i kampens 7. minut med sangen “Illa, illa, illa, Juanito Maravilla”.

Real Madrid-mandskabet led i sæsonen 1978/-79 kun pointtab til fem hold på eget græs, da man vandt sin sjette ligatitel. Senere blev en hidtil uhørt Copa del Rey-finale den 4. juni 1980 spillet på Madrids stadion, da Real Madrids førstehold dystede mod klubbens egne reserver, ‘Castilla’. Opgøret endte med en forventelig 6-1-sejr til storebror, men kampen blev et symbol på Madrid-klubbens dominans.

‘Remontada’-fænomenet fødes, mens spillere fra egen avl og en vis mexicaner fører Madrid-holdet til tops (1981-1990)

Madrid-klubbens 1980’ere var ledet af akademispillere som Emilio Butragueño, mens også Hugo Sánchez stod som periodens frontfigur. Den sidstnævnte mexicaner diskede op med hele 251 mål i sine syv sæsoner for Los Blancos.

I 1985 opnåede Real Madrid at vinde UEFA-titlen med en finalesejr over ungarske Videoton. I sæsonen efter leverede Real Madrid en vaskeægte ‘remontada’, da man vendte et 5-1-nederlag over Borussia Mönchengladbach til en 4-0-sejr på eget græs. Dette ‘remontada’-syndrom har sidenhen været gennemgående, da Los Blancos flere gange har vendt et truende nederlag til sejr.

I Europa Cup-semifinalen i 1988 vandt Leo Beenhakkers Madrid-mandskab med 2-0 over et Napoli-mandskab med Maradona som kultfigur. Den første kamp på Santiago Bernabéu blev kendt som ‘Stilhedens Kamp’, da tilskuere var udeladt fra kampen.

Med blandt andre Butragueño og Sanchez på holdet, kåredes 1980’ernes Madrid-mandskab af det franske medie, ‘France Football’, til det bedste europæiske hold i årtiet, selvom Los Blancos dog ikke vandt Europa-Cuppen.

En spillertrup af verdensklasse og dansk islæt, da Los Blancos hædres som ‘Historiens Bedste Klub’ (1991-2000)

Med dens storslåede bedrifter over de seneste mange årtier, hædres Real Madrid i 1998 med udnævnelsen som ‘Historiens Bedste Klub’, og får FIFA’s hæderspris som ‘Den bedste klub i det 20. århundrede’.

Trænere som Jorge Valdano, Fabio Capello og Vicente del Bosque førte inden årtusindskiftet Los Blancos til den europæiske top – godt hjulpet på vej af spillere som Redondo, Laudrup, Luis Figo, Seedorf, Suker, Mijatovic, Roberto Carlos, Hierro og Raúl. Den sidstnævnte legende kom fra eget akademi og fik sin debut den 29. oktober 1994 i en alder af blot 17 år.

Et stort højdepunkt kom i 1995, da Valdanos Madrid-mandskab slog Johan Cruyffs Barca-mandskab med overbevisende 5-0. Endnu et højdepunkt blev opnået den 20. maj 1998, da Jupp Heynckes Madrid-hold efter 32 år genvandt Champions League-titlen efter finalesejr over italienske Juventus.

Den spanske hovedstadsklub fejrer 100 års-jubilæum, mens Ronaldo og Zidane hentes til klubben (2001-2010)

Madrid-klubben fejrede i dette årti sin 100 års fødselsdag, da der den 6. marts 2002 afholdes en udsøgt mindebegivenhed.

Real-ikonet, Vicente del Bosque, takkede af i 2003 efter en glimrende æra med talrige triumfer, der kun kan sammenlignes med 1950’ernes og -60’ernes Madrid-bedrifter. Med del Bosque som træner vandt Real Madrid i år 2000 bl.a. Europa Cuppen for ottende gang.

I disse år ledte præsident Florentino Perez hovedstadsklubben gennem talrige økonomiske og strukturelle ændringer, der skulle blive definerende for klubbens fremtid.

I starten af det 21. århundrede blev Luis Figo hentet til Madrid-klubben af den nytiltrådte præsident, Florentino Perez. Luis Figo-handlen markerede dengang Florentino Perez’ lancering af ‘Galacticos’-æraen, der havde visionen om at skulle være indbegrebet af køb af store spiller- og trænerprofiler, såsom Zinedine Zidane. Projektet faldt dog til jorden på grund af mange trænerfyringer og andre essentielle faktorer. Derfor trak Florentino Perez sig i 2006 som præsident med en dertilhørende undskyldning til fansene.

Skæbnen ville dog, at Perez skulle komme tilbage og bestyre præsidentposten ved sit genvalg i 2009, hvor han atter ville lancere starten på en ny ‘Galacticos’-æra. Den anden ‘Galacticos’-æra skulle vise sig at blive mere succesfuld med succeser på og udenfor grønsværen, hvilket kan have årsagssammenhæng til at Florentino Perez stadigvæk i skrivende stund sidder på præsidentposten i Real Madrid.

Perez’ ambitioner medførte dels en totalrenovering af Santiago Bernabéu og dels førte det Los Blancos til intet mindre end verdens rigeste fodboldklub. Samtidig etableredes et stadion til klubbens ungdoms- og andethold opkaldt efter klublegenden, Alfredo Di Stéfano.

Florentino Perez opjusterede i 2000’erne spillertruppen ved at hente glorværdige spillere som: Cristiano Ronaldo, David Beckham, Kaka, Benzema, Xabi Alonso, Fabio Cannavaro, Marcelo og Sergio Ramos. Samtidig hentedes José Mourinho til som træner i 2006.

Det portugisiske fænomen, Cristiano Ronaldo, kom til klubben på en handel for 93,3 mio euro, hvilket konsoliderede ham som den daværende hidtil dyreste fodboldspiller. Beløbet skulle dog vise sig at være fint givet ud, da Ronaldo i sine over ni år hos den spanske hovedstadsklub, formåede at score hele 451 gange i blot 438 kampe. Ronaldo er til stadighed den mest scorende spiller i Champions League med 140 mål.

Zidane styrer Real Madrid-mandskabet til tops i rekordernes årti (2011-2020)

2010’erne startede intet mindre end formidabelt for madrilenerne, da Jose Mourinhos mandskab i sæsonen 2011/-12 vandt La Liga med rekordstore 100 point og 121 scorede mål. Senere med Zinedine Zidane ved roret, sejrede den madrilenske klub på stribe, da man på fem år vandt fire Champions League-titler og hertil vandt Klub-VM fire gange.

Italienske Carlo Ancelottis første periode som Madrid-træner startede i juni 2013, hvor han godt et år efter kunne fejre årtiets første Champions League-titel til Los Blancos. En titel, der kom i 2014, hvor den tidligere Madrid-spiller Zinedine Zidane var assistent under italieneren. Her kunne ‘Los Merengues’ hæve et Europa Cup-trofæ for 10. gang, hvorfor sejren i dag går under navnet ‘La Décima’, der betyder ‘Den Tiende’.

Efter en mislykket trænergerning af Rafa Benitez, blev føromtalte Zinedine Zidane forfremmet til førsteholdstræner i starten af 2016. I 2017 gjorde Zidane Real Madrid til det eneste hold i historien, der har formået at forsvare Champions League-titlen. Dette blev sikret efter sejr i straffespark over Atletico Madrid i 2016 og senere i 2017 med en 4-1-sejr over Juventus. ‘Pokalen Med De Store Ører’ blev også sikret i 2018, da engelske Liverpool blev besejret med en knusende 3-1-sejr.

Som sidebemærkning satte Zidanes mesterhold i 2017 et rekordår sammen, da Madrid-mandskabet formåede at vinde hele fem trofæer: Europa Cuppen, Klub VM, La Liga og den europæiske og spanske Super Cup.

Perlerækken af trofæer fortsættes under Ancelottis ledelse (2021-2023)

Efter Carlo Ancelottis hjemkomst som træner i 2021, har Los Blancos vundet sølvtøj på stribe. Med hjælp fra blandt andet Real Madrids ikoniske midtbane-trio; Casemiro, Toni Kroos og Luka Modric, har Los Blancos stået som et af Europas stærkeste mandskaber i starten af 2020’erne.

Madrilenerne vandt i 2020’erne deres 35. La Liga-titel, deres 12. spanske Super Cup og deres 8. klub-VM.

I begyndelsen af dette årti sejrede den spanske hovedstadsklub atter i Champions League, da Liverpool blev sunket i 2021-finalen. Med sejren konsoliderede Madrid-klubben dens dominans på den europæiske scene, og er med 14 titler den mest vindende Champions League-klub i historien.